BØNNER VED MØDE MED DØDEN
Kære Gud!
Vær med ham der snart forsvinder fra dette liv.
Skænk ham sindsro midt i frygten for det, som skal komme og det, der skal slutte.
Midt i det meningsløse; skænk ham mening i alle dem, han elsker.
Skænk ham tro på, at når han selv og alt andet er forsvundet, da er din kærlighed der stadig.
Amen!
Kære Gud!
Vær med ham, der snart skal se et elsket menneske forsvinde fra dette liv.
Vær i samværet med den syge. Vær i den lidelse, der bliver alt for åbenbar.
Vær der ved synet af den døde.
Fortæl, at din kærlighed varer ved hinsides sygdom, død, tid og historie.
Amen!
Kære Gud!
Vær med den, der er død og borte
og nærværende i mangt og meget.
Vær din kærlighed i livet.
Vær din kærlighed i døden og ved tidens ende, at døden skal dø, og det døde blive levende,
Så din kærlighed kan blive alt i alle.
Amen
Kære Gud!
Vær med den, der elsker en, som nu er død.
Vær med i den kærlighed, der nu ligger som små gran af støv fra det, der er splittet i atomer.
Ved tidens ende, lad din kærlighed fylde støvet med ånd, så der kan elskes uden død og adskillelse i din kærlighed, som skal blive alt i alle.
Amen!
tak
SvarSlet